De fleste elsker all inclusive konceptet men ikke alle
Der er jo fordele og ulemper ved alting og også ved all inclusive rejser, hvor man får både fly, transport, hotel og alle måltider med i den samlede pris på billetten. Det lyder umiddelbart som en fantastisk idé, og all inclusive rejser sætter da også rekorder hvert eneste år, da turisterne på den måde nemmere kan administrere deres feriebudget og slappe af uden at spekulere på at finde restauranter i nærheden af deres hotel.
Merprisen på en all inclusive rejse er ofte på 1-3.000 kr. pr. person afhængigt af rejsens varighed, men i mange tilfælde er pengene givet godt ud, da det jo nemt kan koste 200-500 kr. om dagen med mad, drikke, snacks, is og lignende. Visse personer er dog ikke specielt glade for all inclusive konceptet, og for god ordens skyld bør man også kende til ulemper ved dette populære koncept.
Madens kvalitet
Man bør naturligvis ikke sammenligne alle hotellers all inclusive menukort, da masser af hotelrestauranter serverer god og alsidig mad både a la carte og som buffet. Det er dog logisk, at man bliver lidt stavnsbundet til hotellets restaurant, når man rejser på all inclusive billetter, og visse hoteller serverer måske ikke spændende retter hver eneste dag.
Man har også hørt historier om hotelrestauranter, hvor der var alt for lidt mad til hotelgæsterne, men det hører vist heldigvis til de sjældne tilfælde. Det er klart, at man ikke har samme mulighed til at vælge dyre og eksotiske retter, så kritikere har delvist ret i, at der ikke just er tal om gourmet måltider men et fair måltid med forskellige retter til enhver smag.
All inclusive er derfor et rigtig godt tilbud for dem, der gerne vil have et nemt og solidt måltid, mens andre vil elske friheden til at vælge egen restaurant og tidspunktet for måltiderne. Ved at spise på hotellets buffet med all inclusive slipper man også for at finde gode restauranter samt de ofte anmassende gadesælgere, der faldbyder alverdens sager til turisterne.
Markant nedgang for andre restauranter i området
Den store succes for all inclusive måltider har også ført til problemer i turistområderne blandt de nærliggende restauranter, der nu kan mærke en markant nedgang i antallet af kunder, netop fordi flere bliver og spiser på hotellerne. Turisterne støtter derfor ikke lokalmiljøet i samme grad som før, og det vil automatisk medføre butiksdød for en del specialbutikker, hvis der til sidst kun kommer enkelte kunder i løbet af turistsæsonen. Turiststedet vil derfor gøre en bjørnetjeneste ved at fokusere på all inclusive, da der om nogle år måske ikke findes et stort udvalg af små hyggelige restauranter og caféer i lokalområdet.
Comments are closed.