All inclusive rejser har lidt et rygte for at være kedelige drinks og smagløs mad, men der findes altså rigtig mange gode all inclusive rejser på trods af dette rygte. Rejseindustrien og all inclusive konceptet har nemlig udviklet sig rigtig meget de seneste år i takt med, at all inclusive rejser er blevet mere populære .All inclusive er et relativt nyt koncept indenfor rejseindustrien, hvorfor det stadig er under udvikling. Med den udprægede konkurrence der i disse tider kan opleves på rejsemarkedet, er tilbuddene mange, og det kan være svært at sortere det gode fra det dårlige i junglen af all inclusive rejsetilbud. Her får du en række tips og gode råd, der kan hjælpe dig til at få det bedste ud af din all inclusive rejse.

Få det hele med når du har all inclusive

Først og fremmest bør man gøre sig sine behov klart såsom; er det vigtigst at hotellet er børnevenligt, og har en masse aktiviteter for børnene, eller er det vigtigere, at der er mange drinks, der kan ligge en solid bund for en vild bytur. Derudover bør man også overveje rejsen pris, da denne ofte kan afsløre en hel del om kvaliteten. Her bør man også overveje, om det er prisen eller kvaliteten, der er vigtigst.

Tips og gode råd

  • Søg efter et ’ægte’ all inclusive hotel, hvor både mad og drikkevarer er inkluderet i prisen. Selvom det hedder all inclusive, skal man altså lige læse det med småt, for at sikre sig at rejsen rent faktisk indeholder det der forventes.
  • Brug stjernerne som guideline når i booker rejsen. Søger i god mad og unikke omgivelser bør man selvfølgelig se sig om efter et 5-stjernet hotel. Har man knap så høje krav, kan man måske nøjes med et 3-stjernet.
  • Sørg for også at opleve et måltid udenfor hotellet for at i ikke løber sur i hotellets mad og omgivelser. Det er en god måde at få en hyggelig og anderledes oplevelse på – man skal jo også se lidt forskelligt, når nu man er rejst uden for Danmarks grænser.
  • Det kan være en god idé at booke et bord på forhånd i hotellets all inclusive restaurant, da hotellerne for det meste er fuldt bookede i højsæsonen – så slipper i for at spilde en masse tid på at vente på et ledigt bord.
  • Spørg efter en madpakke, når i skal på ture. Det er en service som mange af hotellerne tilbyder, men få kender til.
  • Spørg ind til mulighederne i baren, hvis du vil have en bedre drink. Oftest serverer de den billigste udgave, men viser du interesse, kan du få mulighed for at få en vodka, der er lidt bedre.